At løse sognebånd

Som medlem af Folkekirken er man knyttet til det sogn, hvor man bor, hvis man ikke har løst sognebånd. Du kan finde ud af hvilket sogn du bor i på sogn.dk

Sognebåndsløsning sker til en præst i et andet sogn. Historisk er reglerne om sognebåndsløsning blevet til for at man kan knytte sig til en præst i et andet sogn end det man bor i. I praksis løser mange sognebånd for at bevare tilknytningen til et sogn, som de flytter fra.

Løs sognebånd

Det skal du gøre

Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du kontakte den præst, som du ønsker at løse sognebånd til.

Sognebåndsløsningen sker ved udfyldelse af en formular, hvor man skriver under på sit ønske om at slutte sig til en anden præst, samt om man ønsker at udøve sin stemme- og valgret til menighedsrådet i sognebåndsløsningssognet i stedet for bopælssognet.

Formular til sognebåndsløsning