Klosterst historie

Klostertiden
Tvilum Kirke stammer fra et Augustiner munkekloster, som blev grundlagt 1250. Ribebispen Gunner, der iflg. Bispetavlen i Ribe domkirke var biskop fra 1230 til 1245/46, gav en del af sine besiddelse til Augustinerordenen til opførelse af klosteret. Biskop Gunner tilhørte selv Fransiskanerordenen. Ligeledes donerede Århus bispen indtægterne fra Ladegård Kirke (den oprindelige sognekirke) og Gjern kirke, der skulle gå til munkenes underhold. Klosteret har oprindeligt været et fire fløjet anlæg, hvoraf kirken udgjorde nordfløjen, østfløjen var dormitoriet (sovesal) og kapittelsal, sydfløjen køkken og spisesal for munkene i østenden, vestenden har så været spisesal for det arbejdende folk. Vestfløjen har nok været depot, hospital m.m.
Munkene har først bygget kirken, men kun de to østlige fag. Planerne har nok først været at opføre en lavere kirke med fladt loft, men allerede under opførelsen blev disse ændret, og kirken fik hvælvinger. Tredje fag er opført ca. 1470 i forbindelse med, at Ladegård kirke blev nedbrudt og Tvilum derfor skulle fungere både som klosterkirke og sognekirke.

Til rådighed for kongen

Munkene der levede i klosteret, var indviede som præster og forrettede også gudstjenester i de omliggende kirker. Over for kongen havde klosteret også forpligtelser. Der skulle således være heste og hunde til rådighed i forbindelse med jagt. Eller hvis kongen skulle skynde sig videre, skulle han have mulighed for at bytte til friske heste i Tvilum klosteret. At kongen har haft sin gang i klosteret og kirken kom der bevis på under den nyligt afsluttede restaurering. Her dukkede der kalkmalerier frem fra Valdemar atterdags tid. På nordvæggen står der VOLDOMARUS REX og der er rester af våbenskjolde der alle er malet omkring 1350.

Fløjaltertavlen

Kirken har en pragtfuld fløjaltertavle fra o 1480, der muligvis er skåret af Bernt Notke. Oprindeligt var de to sidefløje lukket sammen over midterpartiet i fastetiden. Derved kunne menigheden se Jesu lidelse og død, og når det så blev påskemorgen, og det blev forkyndt, at Kristus stod op af døde, blev fløjene slået op, og altertavlen strålede i alt sin pragt. I midterpartiet ses Nådestolen d.v.s. Gud fader med Jesus, med jomfru Marie med Jesusbarnet til den ene side og apostelen Johannes med en alterkalk i venstre hånd til den anden. Sidefløjene indeholder i alt 16 figurer: 12 apostle samt 4 mindre figurer, hvoraf de 3 er biskopper og én er Provst. Én af disse kan identificeres, menlig Dionysius (Skt. Dennis) det var paris første biskop. Han står med hovedet under armen. Sagnet fortæller, at han efter at være halshugget selv tog hovedet op under armen og gik gennem Paris gader til sin grav. En af de andre Biskopper kan måske være klosterets grundlægger, Biskop Gunner af Ribe.
Perdellaens midterparti er en pietagruppe, som består af Maria, der sidder med Jesu afsjælede legeme, omgivet af Marie Magdalene og Johannes. Gruppen flankeres af 8 skikkelser, heraf er de 7 såkalte Nødhjælpere. Kun Kristusforus og Barbara med tornet er med på billedet. Nummer 3 til højre for pietagruppen er Augustin, stifteren af Augustinerordnen, han levede o 400 efter kristus.

Evangelister på prædikestolen

Prædikestol malet af Ingolf Røjbæk i 1956.
Midterfeltet er Jesus med jorden i sin hånd, sidefelterne er hver med evangelisterne, (2 og 2).
Sidste felt er det helligåndsduen.

Indvielseskors

fra år 1470
på kirkens nordvæg